Kunsteren bag Kalle Børnetøjs logo

Portræt af Rikke Mørk

Det genkendelige Kalle Børnetøj logo med krans, bamse, pige og gaver bliver til i 1984 af kunstneren, Rikke Mørk.

Kalle Børnetøjs stifter, Jeanette Rossing leger med idéen om at hendes butik skal have fornyet sit logo, og en god ven sætter hende i forbindelse med kunstneren, Rikke Mørk, som hører til blandt tidens naivister. De taler om, hvad logoet skal udtrykke - gaver, bamser, tøj og at det skal henvende sig til både drenge og piger. 

Rikke maler en smuk blomsterkrans, hvori der er både bamse, dukke og gaver. Butikkens navn skrives med inspiration fra tidens velkendte Anders And bogstaver, malet i forskellige farver, så det både henvender sig til drenge og piger. 

Rikke er vild med prikker, og derfor tilføjer hun et mix af prikker, der danner baggrund, og som derved samler logoet til en helhed.Logoet er først tænkt til en gammeldags regningsblok og butikkens poser, og kort tid efter males også det velkendte Kalle skilt, som kan ses på butikkens facade.

Rikke tilhører 80´ernes kunstnere, indenfor naivisme. Rikke er særlig kendt for at male bamser - bamser der leger, glade bamser, bamser til fest, bamser til jul osv. Du husker måske også de fine Rikke Mørk tegninger til en børnesangbog, madkasser, broderier samt flotte malerier af facaderne fra fx Skovshoved Hotel, Nyhavn mm. 

Rikke har også en stor kærlighed for at dekorere dukkehuse, og til Kalle Børnetøjs 25-års jubilæum kreerer Rikke det helt fantastiske og fine Kalle dukkehus, som vi nyder at pynte med hvert år i vores stemningsfyldte julevinduer.

Læs mange flere Kalle historier

Portræt af Susanne

Kalle stofnet

Barselsgaver